Ny institutleder for Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet

Kvaliteten af kerneaktiviteterne forskning og uddannelse

Øverst på visionen er kvalitet i kerneaktiviteterne. Vi skal blive ved med at levere forskning og uddannelse af højeste klasse. Evnen til at gøre dette er vores vigtigste kompetence og det er også det vigtigste, omgivelserne forventer af os. Der er mange måder, man som institutleder har indflydelse på, at det sker. Den allerstørste indflydelse har man, når man rekrutterer til de stillinger, der enten fornyr eller udvider medarbejderskaren. Her er man med til at præge instituttets profil langt ind i næste generation. Inden for forskning skal mine kolleger forfølge gennembrud i både teoretisk og anvendt matematik og bidrage til udviklingen af det matematiske symbolske sprog og den matematiske indsigt, som både meget naturvidenskab og socialvidenskab er dybt afhængig af. Inden for uddannelse skal mine kolleger kultivere nuværende og kommende studerende, så både de og omgivelserne bredt får gavn af matematikkens styrke og skønhed.

Samarbejdet med andre, der ikke ligner os selv

Universitetet generelt og instituttet i særdeleshed lever i en symbiose med det omgivende samfund. Gennem forskning udvikles og forfines matematikken til gavn for alle de discipliner, der gør brug af den. Uddannede fra instituttet bidrager til opgaveformulering og opgaveløsning i det omgivende samfund. Der er nogle muligheder for at skrue op for noget af interaktionen med det omgivende samfund, som jeg mener, vi skal være endnu bedre til at udnytte, end vi har været tidligere. Som forskere kan vi selv i højere grad byde os til i forhold til samarbejde med enheder, der ikke ligner os selv. Det gælder både i tværfaglige samarbejde med andre forskningsdiscipliner, der bruger matematikkens sprog og resultater, og i samarbejde med organisationer og virksomheder, der anvender forskellige matematiske discipliner i deres problemformulering og problemløsning.

Medansvar giver impact og arbejdsglæde

Vi er selv medansvarlige for, at meget af den matematik, vi arbejder med, viser sig at have konkrete anvendelsesmuligheder. Det medansvar skal vi tage på os ved ikke kun at vente på, at andre opdager anvendelsesmulighederne, men også ved at skubbe på indefra. Jeg er stærk fortaler for en fagudadvendt kultur, så både andre discipliner og samfundet får mere umiddelbar glæde af vores bidrag, også til at løse samfundets aktuelle og strukturelle problemer. Det betyder ikke, at alle matematikere, der arbejder med rent teoretiske problemer, skal sadle om og lave anvendt matematik. Men det betyder, at vi alle bør overveje anvendelsesmulighederne af vores teoretiske arbejde og se, om vi hver især kan gøre lidt mere for at lukke det hul til anvendelserne, der måtte være, enten ved selv at række ud eller ved at instruere studerende eller kolleger i at gøre det. Det centrale for mig er, at det er instituttets samlede ansvar, at det sker. Omverdenen forventer det – og i øvrigt helt rimeligt, efter min mening - af os. Jeg er medansvarlig for, at vi har tilstrækkeligt mange – men ikke kun – medarbejdere, der har evner og interesser i at bidrage til, at vi kollektivt lever op til det ansvar. Jeg mener i øvrigt også, at den impact, man derved i højere grad tager medansvar for, kan bidrage til arbejdsglæden hos den enkelte. Der er ingenting i tilværelsen, der giver så meget tilfredsstillelse, som at være positivt betydningsfuld for andre.

Fagdiversitet og faginklusion

Vi skal fortsætte det gode arbejde med diversitet og inklusion. Her tænker læseren måske først på dimensioner som kultur og køn, og det er også vigtigt. Men jeg tænker først og fremmest på fagdiversitet og faginklusion. Instituttet er et “comprehensive” matematik-institut. I praksis betyder det, at vi dækker både alle centrale dele af teoretisk matematik og de mest matematiktunge anvendelsesområder. Behovet for fagdiversitet stiller store krav i forhold til medarbejdersammensætningen. Det er relativt let at øge styrken på områder, hvor man er stærk i forvejen, fordi stærke miljøer tiltrækker både penge og talent. Men det skal hele tiden vejes op mod at styrke områder, hvis behov skal tilfredsstilles for at opnå en større fagdiversitet. Alle uddannelsesprogrammer skal sikres en høj kvalitet, og dette kræver også en balance i orienteringen på medarbejderne. Givet stor fagdiversitet betyder faginklusion, at der er tillid og respekt på tværs af fagmiljøer. De forskellige medarbejderes kurser er viklet ind i hinanden i et spindelvæv af syv uddannelser plus en stor mængde matematikundervisning på andre institutters uddannelser. Det er helt centralt for mig, at vi forstår, at vi i den forstand er helt afhængige af hinandens bidrag, og ingen kan klare sig alene uden de andre fagmiljøer, både inden for de teoretiske fagmiljøer og mellem de teoretiske og de anvendte fagmiljøer. En faginkluderende kultur er en forudsætning for, at en stor fagdiversitet kan hjælpe med at forløse instituttets fantastiske potentiale, både i forskning og uddannelse. Vi står et meget bedre sted, end for en generation siden. Men der er stadig plads til forbedring.

Kønsdiversitet og kønsinklusion

Fagdiversitet og faginklusion er central, og her er der altså lidt plads til forbedring. Diversitet og inklusion i andre dimensioner som køn og kultur er også vigtig men ikke så vigtig, at det prioriteres højere end kvalitet og diversitet i faglighed. Til gengæld er pladsen til forbedring større. Mange fag mister en stor andel af kvinderne, efterhånden som man kommer op i den universitære karrierestige. I de matematiske fag, hvor også andelen af kvinder blandt de studerende kan være lav, er det særligt kritisk, fordi der så bliver for langt mellem kvinderne på lektor- og professorniveau. Der er mange forklaringer på, at kvinder falder fra undervejs så som manglende sikkerhed og forudsigelighed i karrieremuligheder på universiteterne. Noget af det er strukturelt og kan ikke løses på institutniveau. Men i det omfang vi faktisk kan gøre noget, skal vi gøre det. Her gælder dog på samme måde som ved fagdiversiteten, at den kun styrker hele kollegiet, hvis den følges af fuld inklusion. For både fagdiversitet og andre aspekter af diversitet gælder der, at der skal gøres en indsats for, at det giver organisationen værdi i stedet for friktion.