Tag med i biografen 4/7 og se Marguerites Formel

Kom med til en spændende aften i filmens og matematikkens tegn, når Angel Films og Dansk Matematisk Forening inviterer til et særligt premiere-event på den prisvindende franske film Marguerites Formel.

Marguerites Formel er en rørende og håbefuld fortælling om livets uransagelige veje. Filmen havde verdenspremiere på Cannes Film Festival 2023. Hovedrolleindehaver Ella Rumpf har vundet prisen for Bedste Nye Kvindelige Skuespiller ved de franske César og Lumière Awards.

Marguerite er en fremragende matematik-studerende på det prestigefyldte forskningsinstitut École Normale Supérieure i Paris, og hendes fremtid som succesfuld og respekteret forsker synes allerede sikret. Som den eneste kvinde på sit hold er hun ved at lægge sidste hånd på sin afhandling, som hun skal forsvare over for et hold af forskere og elever. På den store dag ryster en fejl dog ved alt det, hun troede, hun vidste, og hele hendes fundament kollapser. Dybt frustreret beslutter Marguerite sig for at vende matematikken og instituttet ryggen og bygge en ny tilværelse op fra bunden af. Det bliver starten på en rejse, hvor Marguerites møde med nye venskaber - og måske endda kærlighed - lærer hende, at livet ikke altid har et facit

Sammen med Angel Films holder Dansk Matematisk Forening to særvisninger af filmen med tilhørende introduktion. Der afholdes en forevisning på Grand Teatret i København (foredrag ved Simon Kristensen) og en på Øst for Paradis i Århus (foredrag ved Jacob Schach Møller). Begge forgår 4/7. Facebook-begivenheder og billetter er at finde på nedenstående links:

Vi glæder os til at se dig!