DMF-Edlund Specialeprisen uddeles onsdag den 16. august kl 14:00 på DTU
Specialeprisen for bedste speciale i matematik i 2022 tilfalder Henriette Dyhr Rahbek, DTU.
Vinder af Dansk Matematisk Forenings Edlund-specialepris 2022 er Henriette Dyhr Rahbek, DTU for specialet: "Analytical and numerical treatment of the phase retrieval problem". Med prisen for bedste matematiske kandidat-afhandling følger DKK 15000.
Vejleder er Mirza Karamehmedovic fra DTU Compute. Henriette har læst BSc Matematik og Teknologi og MSc Mat. Model. og Computing på DTU.
Prisen bliver overrakt på DTU onsdag den 16. august i Auditorium 49, bygning 303A. Programmet er som følger.
- 14:00: Velkomst og introduktion af vinderen ved formanden for DMF.
- 14:10: Foredrag ved prismodtageren og vejleder.
- 15:00: Indlæg ved Jerôme Baltzersen (Edlund A/S).
- 15:05: Overrækkelse af prisen ved formanden for bedømmelsesudvalget, Edlunds repræsentant og formanden for DMF Simon Kristensen (AU).
- 15:15: Reception (frokoststuen 1.sal i bygning 303B).
Alle er velkomne!