Indkaldelse til Generalforsamling 2014 / Specialeprisen 2013

Fredag den 2. maj 2013, kl. 15:00 hos DTU Compute. Efter generalforsamlingen er der overrækkelse af DMFs speciale pris 2013.

Fredag den 2. maj 2014 kl. 15:00 hos DTU Compute, Richard Petersens Plads, Bygning 324, 2800 Kgs. Lyngby,  lokale 060

Dagsorden

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsen aflægger beretning om foreningens virke maj 2013-maj 2014 (Bilag A).
  3. Kassereren forelægger, forsynet med revisorernes påtegninger og til godkendelse, regnskabet for 2013 (Bilag B).
  4. Kassereren forelægger et budget for 2014 (Bilag C).
  5. Valg af bestyrelse, revisorer, redaktører m.v. (alle bestyrelsesmedlemmer og revisorer er på valg – Carsten Lunde Petersen kan ikke genvælges til bestyrelsen. Tinne Hoff Kjeldsen er villig til valg som bestyrelsesmedlem).
  6. Valg af DMF’s repræsentant i Nationalkomitéen for Matematik (se: nationalkomite.mathematics.dk ). Bent Ørsted er medlem og sekretær. Han er udpeget af DMF for perioden 2010-2014. Der skal udpeges et nyt medlem for en ny 4-årig periode. Bestyrelsen for DMF anbefaler at Bent Ørsted genvælges.
  7. Orientering om dansk matematik og Mittag-Leffler Instituttet i Stockholm (Bilag D).
  8. Forslag til nyordning af NORMAT (Bilag E).
  9. Evt.


Bilagene udsendes i et elektronisk særnummer af Matilde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dette nummer af Matilde vil kunne tilgås via www.mathematics.dk.

Efter generalforsamlingen er der overrækkelse af Dansk Matematisk Forenings specialepris for 2013. Prisen er på 15.000 kr, doneret af EDLUND A/S. Dansk Matematisk Forening er taknemmelig og takker for, at Edlund A/S fungerer som sponsor for Specialeprisen i 2011, 2012 og 2013 med kr. 15.000 i hvert af årene.

Prisoverrækkelsen forventes at starte kl. 16:15 og vil bestå af

  • En kort velkomst ved Bjarne Toft og formanden for bedømmelsesudvalget Vagn Lundsgaard Hansen.
  • Prismodtageren Henrik Garde holder sammen med sin specialevejleder Lektor Kim Knudsen, DTU, et foredrag om specialet og dets emnekreds Electrical Impedance Tomography (EIT). Efter foredraget overrækkes prisen til Henrik Garde.
  • Efter det formelle arrangementet er DMF vært ved en uformel reception. Denne del af arrangementet forventes at starte omkring kl. 17:15 og slutte senest kl. 18:30.

Fremtidige arrangementer

Der arbejdes på at arrangere et landsmøde fredag den 13. juni 2014 på SDU i Odense med start kl. 13:00. Endvidere vil der blive arrangeret én (måske flere) Gathering4Gardner omkring den 23. oktober (Martin Gardners 100 års fødselsdag) i samarbejde med Steno Museet i Aarhus.